Conjugation of flambere
flambé (to add and ignite alcohol to food) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at flambere |
Præsens
| jeg | flamberer |
| du | flamberer |
| han / hun / den / det | flamberer |
| vi | flamberer |
| I | flamberer |
| de | flamberer |
Præteritum
| jeg | flamberede |
| du | flamberede |
| han / hun / den / det | flamberede |
| vi | flamberede |
| I | flamberede |
| de | flamberede |
Perfektum
| — | har flamberet |
Imperativ
| — | flamber |