Conjugation of flanere
to stroll, to saunter, to wander about Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | flanere |
Præsens
| jeg | flanerer |
| du | flanerer |
| han / hun / den / det | flanerer |
| vi | flanerer |
| I | flanerer |
| de | flanerer |
Præteritum
| jeg | flanerede |
| du | flanerede |
| han / hun / den / det | flanerede |
| vi | flanerede |
| I | flanerede |
| de | flanerede |
Perfektum
| — | har flaneret |
Imperativ
| — | flaner |
Perfektum participium
| — | flaneret |
Præsens participium
| — | flanerende |
Passiv
Infinitiv
| — | flaneres |
Præsens
| jeg | flaneres |
| du | flaneres |
| han / hun / den / det | flaneres |
| vi | flaneres |
| I | flaneres |
| de | flaneres |
Præteritum
| jeg | flaneredes |
| du | flaneredes |
| han / hun / den / det | flaneredes |
| vi | flaneredes |
| I | flaneredes |
| de | flaneredes |