Conjugation of flamme
to flame Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | flamme |
Præsens
| jeg | flamme |
| du | flamme |
| han / hun / den / det | flamme |
| vi | flamme |
| I | flamme |
| de | flamme |
Præteritum
| jeg | flammede |
| du | flammede |
| han / hun / den / det | flammede |
| vi | flammede |
| I | flammede |
| de | flammede |
Perfektum
| — | har flammet |
Imperativ
| — | flam |
Perfektum participium
| — | flammet |
Præsens participium
| — | flammende |