Conjugation of fjerne
to retreat, remove oneself (from a certain setting) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | fjerne |
Præsens
| jeg | fjerner |
| du | fjerner |
| han / hun / den / det | fjerner |
| vi | fjerner |
| I | fjerner |
| de | fjerner |
Præteritum
| jeg | fjernede |
| du | fjernede |
| han / hun / den / det | fjernede |
| vi | fjernede |
| I | fjernede |
| de | fjernede |
Imperativ
| — | fjern |
Perfektum participium
| — | fjernet |
Passiv
Infinitiv
| — | fjernes |
Præsens
| jeg | fjernes |
| du | fjernes |
| han / hun / den / det | fjernes |
| vi | fjernes |
| I | fjernes |
| de | fjernes |
Præteritum
| jeg | fjernedes |
| du | fjernedes |
| han / hun / den / det | fjernedes |
| vi | fjernedes |
| I | fjernedes |
| de | fjernedes |