Conjugation of flænge
to rip up, tear up Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | flænge |
Præsens
| jeg | flænger |
| du | flænger |
| han / hun / den / det | flænger |
| vi | flænger |
| I | flænger |
| de | flænger |
Præteritum
| jeg | flængede |
| du | flængede |
| han / hun / den / det | flængede |
| vi | flængede |
| I | flængede |
| de | flængede |
Perfektum
| — | har flænget |
Imperativ
| — | flæng |
Perfektum participium
| — | flænget |
Præsens participium
| — | flængende |
Passiv
Infinitiv
| — | flænges |
Præsens
| jeg | flænges |
| du | flænges |
| han / hun / den / det | flænges |
| vi | flænges |
| I | flænges |
| de | flænges |
Præteritum
| jeg | flængedes |
| du | flængedes |
| han / hun / den / det | flængedes |
| vi | flængedes |
| I | flængedes |
| de | flængedes |