Conjugation of flænse
ˈflɛnsəto cut up, to either partition or make large incisions with a blade Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | flænse |
Præsens
| jeg | flænser |
| du | flænser |
| han / hun / den / det | flænser |
| vi | flænser |
| I | flænser |
| de | flænser |
Præteritum
| jeg | flænsede |
| du | flænsede |
| han / hun / den / det | flænsede |
| vi | flænsede |
| I | flænsede |
| de | flænsede |
Perfektum
| — | har flænset |
Imperativ
| — | flæns |
Perfektum participium
| — | flænset |
Præsens participium
| — | flænsende |
Passiv
Infinitiv
| — | flænses |
Præsens
| jeg | flænses |
| du | flænses |
| han / hun / den / det | flænses |
| vi | flænses |
| I | flænses |
| de | flænses |
Præteritum
| jeg | flænsedes |
| du | flænsedes |
| han / hun / den / det | flænsedes |
| vi | flænsedes |
| I | flænsedes |
| de | flænsedes |