Conjugation of flække
a laceration or fracture (that one has got due to an accident, violence etc.) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | flække |
Præsens
| jeg | flækker |
| du | flækker |
| han / hun / den / det | flækker |
| vi | flækker |
| I | flækker |
| de | flækker |
Præteritum
| jeg | flækkede |
| du | flækkede |
| han / hun / den / det | flækkede |
| vi | flækkede |
| I | flækkede |
| de | flækkede |
Perfektum
| — | har flækket |
Imperativ
| — | flæk |
Perfektum participium
| — | flækket |
Præsens participium
| — | flækkende |
Passiv
Infinitiv
| — | flækkes |
Præsens
| jeg | flækkes |
| du | flækkes |
| han / hun / den / det | flækkes |
| vi | flækkes |
| I | flækkes |
| de | flækkes |
Præteritum
| jeg | flækkedes |
| du | flækkedes |
| han / hun / den / det | flækkedes |
| vi | flækkedes |
| I | flækkedes |
| de | flækkedes |