Conjugation of dunste
to emit a nauseating odor Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | dunste |
Præsens
| jeg | dunster |
| du | dunster |
| han / hun / den / det | dunster |
| vi | dunster |
| I | dunster |
| de | dunster |
Præteritum
| jeg | dunstede |
| du | dunstede |
| han / hun / den / det | dunstede |
| vi | dunstede |
| I | dunstede |
| de | dunstede |
Perfektum
| — | har dunstet |
Imperativ
| — | dunst |
Perfektum participium
| — | dunstet |
Præsens participium
| — | dunstende |
Passiv
Infinitiv
| — | dunstes |
Præsens
| jeg | dunstes |
| du | dunstes |
| han / hun / den / det | dunstes |
| vi | dunstes |
| I | dunstes |
| de | dunstes |
Præteritum
| jeg | dunstedes |
| du | dunstedes |
| han / hun / den / det | dunstedes |
| vi | dunstedes |
| I | dunstedes |
| de | dunstedes |