Conjugation of dvæle
to linger, to dwell Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | dvæle |
Præsens
| jeg | dvæler |
| du | dvæler |
| han / hun / den / det | dvæler |
| vi | dvæler |
| I | dvæler |
| de | dvæler |
Præteritum
| jeg | dvælede |
| du | dvælede |
| han / hun / den / det | dvælede |
| vi | dvælede |
| I | dvælede |
| de | dvælede |
Perfektum
| — | har dvælet |
Imperativ
| — | dvæl |
Perfektum participium
| — | dvælet |
Præsens participium
| — | dvælende |
Passiv
Infinitiv
| — | dvæles |
Præsens
| jeg | dvæles |
| du | dvæles |
| han / hun / den / det | dvæles |
| vi | dvæles |
| I | dvæles |
| de | dvæles |