Conjugation of dynge
[ˈdøŋə]to cover; to put something on top of (something) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | dynge |
Præsens
| jeg | dynger |
| du | dynger |
| han / hun / den / det | dynger |
| vi | dynger |
| I | dynger |
| de | dynger |
Præteritum
| jeg | dyngede |
| du | dyngede |
| han / hun / den / det | dyngede |
| vi | dyngede |
| I | dyngede |
| de | dyngede |
Perfektum
| — | har dynget |
Imperativ
| — | dyng |
Perfektum participium
| — | dynget |
Passiv
Infinitiv
| — | dynges |
Præsens
| jeg | dynges |
| du | dynges |
| han / hun / den / det | dynges |
| vi | dynges |
| I | dynges |
| de | dynges |
Præteritum
| jeg | dyngedes |
| du | dyngedes |
| han / hun / den / det | dyngedes |
| vi | dyngedes |
| I | dyngedes |
| de | dyngedes |