Conjugation of dy
to restrain oneself, to help oneself Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | dy |
Præsens
| jeg | dyer |
| du | dyer |
| han / hun / den / det | dyer |
| vi | dyer |
| I | dyer |
| de | dyer |
Præteritum
| jeg | dyede |
| du | dyede |
| han / hun / den / det | dyede |
| vi | dyede |
| I | dyede |
| de | dyede |
Imperativ
| — | dy |
Perfektum participium
| — | dyet |