Conjugation of dumme
to make a fool of oneself Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | dumme |
Præsens
| jeg | dummer |
| du | dummer |
| han / hun / den / det | dummer |
| vi | dummer |
| I | dummer |
| de | dummer |
Præteritum
| jeg | dummede |
| du | dummede |
| han / hun / den / det | dummede |
| vi | dummede |
| I | dummede |
| de | dummede |
Perfektum
| — | har dummet |
Imperativ
| — | dum |
Perfektum participium
| — | dummet |