Conjugation of distrahere
to distract Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | distrahere |
Præsens
| jeg | distraherer |
| du | distraherer |
| han / hun / den / det | distraherer |
| vi | distraherer |
| I | distraherer |
| de | distraherer |
Præteritum
| jeg | distraherede |
| du | distraherede |
| han / hun / den / det | distraherede |
| vi | distraherede |
| I | distraherede |
| de | distraherede |
Perfektum
| — | har distraheret |
Imperativ
| — | distraher |
Perfektum participium
| — | distraheret |
Præsens participium
| — | distraherende |
Passiv
Infinitiv
| — | distraheres |
Præsens
| jeg | distraheres |
| du | distraheres |
| han / hun / den / det | distraheres |
| vi | distraheres |
| I | distraheres |
| de | distraheres |
Præteritum
| jeg | distraheredes |
| du | distraheredes |
| han / hun / den / det | distraheredes |
| vi | distraheredes |
| I | distraheredes |
| de | distraheredes |