Conjugation of bortføre
ˈbɒɐ̯ˌføːʁəto abduct, kidnap, carry off (abduct, kidnap) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | bortføre |
Præsens
| jeg | bortfører |
| du | bortfører |
| han / hun / den / det | bortfører |
| vi | bortfører |
| I | bortfører |
| de | bortfører |
Præteritum
| jeg | bortførte |
| du | bortførte |
| han / hun / den / det | bortførte |
| vi | bortførte |
| I | bortførte |
| de | bortførte |
Perfektum
| — | har bortført |
Imperativ
| — | bortfør |
Perfektum participium
| — | bortført |
Præsens participium
| — | bortførende |
Passiv
Infinitiv
| — | bortføres |
Præsens
| jeg | bortføres |
| du | bortføres |
| han / hun / den / det | bortføres |
| vi | bortføres |
| I | bortføres |
| de | bortføres |
Præteritum
| jeg | bortførtes |
| du | bortførtes |
| han / hun / den / det | bortførtes |
| vi | bortførtes |
| I | bortførtes |
| de | bortførtes |