Conjugation of borttage
to remove, take away Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | borttage |
Præsens
| jeg | borttager |
| du | borttager |
| han / hun / den / det | borttager |
| vi | borttager |
| I | borttager |
| de | borttager |
Præteritum
| jeg | borttog |
| du | borttog |
| han / hun / den / det | borttog |
| vi | borttog |
| I | borttog |
| de | borttog |
Imperativ
| — | borttag |
Perfektum participium
| — | borttaget |
Præsens participium
| — | borttagende |
Passiv
Infinitiv
| — | borttages |
Præsens
| jeg | borttages |
| du | borttages |
| han / hun / den / det | borttages |
| vi | borttages |
| I | borttages |
| de | borttages |