Conjugation of aftabuisere
to detaboo Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | aftabuisere |
Præsens
| jeg | aftabuiserer |
| du | aftabuiserer |
| han / hun / den / det | aftabuiserer |
| vi | aftabuiserer |
| I | aftabuiserer |
| de | aftabuiserer |
Præteritum
| jeg | aftabuiserede |
| du | aftabuiserede |
| han / hun / den / det | aftabuiserede |
| vi | aftabuiserede |
| I | aftabuiserede |
| de | aftabuiserede |
Perfektum
| — | har aftabuiseret |
Imperativ
| — | aftabuiser |
Perfektum participium
| — | aftabuiseret |
Præsens participium
| — | aftabuiserende |
Passiv
Infinitiv
| — | aftabuiseres |
Præsens
| jeg | aftabuiseres |
| du | aftabuiseres |
| han / hun / den / det | aftabuiseres |
| vi | aftabuiseres |
| I | aftabuiseres |
| de | aftabuiseres |
Præteritum
| jeg | aftabuiseredes |
| du | aftabuiseredes |
| han / hun / den / det | aftabuiseredes |
| vi | aftabuiseredes |
| I | aftabuiseredes |
| de | aftabuiseredes |