Conjugation of ugle
ˈuːləruffle, rumple, tousle (to put into disorder, wrinkle) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | ugle |
Præsens
| jeg | ugler |
| du | ugler |
| han / hun / den / det | ugler |
| vi | ugler |
| I | ugler |
| de | ugler |
Præteritum
| jeg | uglede |
| du | uglede |
| han / hun / den / det | uglede |
| vi | uglede |
| I | uglede |
| de | uglede |
Perfektum
| — | har er |
Imperativ
| — | ugl |
Perfektum participium
| — | uglet |
Præsens participium
| — | uglende |
Passiv
Infinitiv
| — | ugles |
Præsens
| jeg | ugles |
| du | ugles |
| han / hun / den / det | ugles |
| vi | ugles |
| I | ugles |
| de | ugles |
Præteritum
| jeg | ugledes |
| du | ugledes |
| han / hun / den / det | ugledes |
| vi | ugledes |
| I | ugledes |
| de | ugledes |