Conjugation of udbygge
to expand, enlarge Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | udbygge |
Præsens
| jeg | udbygger |
| du | udbygger |
| han / hun / den / det | udbygger |
| vi | udbygger |
| I | udbygger |
| de | udbygger |
Præteritum
| jeg | udbyggede |
| du | udbyggede |
| han / hun / den / det | udbyggede |
| vi | udbyggede |
| I | udbyggede |
| de | udbyggede |
Perfektum
| — | har udbygget |
Imperativ
| — | udbyg |
Perfektum participium
| — | udbygget |
Præsens participium
| — | udbyggende |
Passiv
Infinitiv
| — | udbygges |
Præsens
| jeg | udbygges |
| du | udbygges |
| han / hun / den / det | udbygges |
| vi | udbygges |
| I | udbygges |
| de | udbygges |
Præteritum
| jeg | udbyggedes |
| du | udbyggedes |
| han / hun / den / det | udbyggedes |
| vi | udbyggedes |
| I | udbyggedes |
| de | udbyggedes |