Conjugation of uddanne
to pursue a degree; to educate oneself Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | uddanne |
Præsens
| jeg | uddanner |
| du | uddanner |
| han / hun / den / det | uddanner |
| vi | uddanner |
| I | uddanner |
| de | uddanner |
Præteritum
| jeg | uddannede |
| du | uddannede |
| han / hun / den / det | uddannede |
| vi | uddannede |
| I | uddannede |
| de | uddannede |
Perfektum
| — | har uddannet |
Imperativ
| — | uddan |
Perfektum participium
| — | uddannet |
Præsens participium
| — | uddannende |
Passiv
Infinitiv
| — | uddannes |
Præsens
| jeg | uddannes |
| du | uddannes |
| han / hun / den / det | uddannes |
| vi | uddannes |
| I | uddannes |
| de | uddannes |