Conjugation of uddele
to distribute, to hand out to multiple parties Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at uddele |
Præsens
| jeg | uddeler |
| du | uddeler |
| han / hun / den / det | uddeler |
| vi | uddeler |
| I | uddeler |
| de | uddeler |
Præteritum
| jeg | uddelte |
| du | uddelte |
| han / hun / den / det | uddelte |
| vi | uddelte |
| I | uddelte |
| de | uddelte |
Perfektum
| — | har uddelt |
Imperativ
| — | uddel |