Conjugation of tordne
[ˈtoɐ̯dnə]to speak or say something in an angry or threatening manner Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | tordne |
Præsens
| jeg | tordner |
| du | tordner |
| han / hun / den / det | tordner |
| vi | tordner |
| I | tordner |
| de | tordner |
Præteritum
| jeg | tordnede |
| du | tordnede |
| han / hun / den / det | tordnede |
| vi | tordnede |
| I | tordnede |
| de | tordnede |
Perfektum
| — | har tordnet |
Imperativ
| — | tordn |
Perfektum participium
| — | tordnet |
Præsens participium
| — | tordnende |
Passiv
Infinitiv
| — | tordnes |
Præsens
| jeg | tordnes |
| du | tordnes |
| han / hun / den / det | tordnes |
| vi | tordnes |
| I | tordnes |
| de | tordnes |
Præteritum
| jeg | tordnedes |
| du | tordnedes |
| han / hun / den / det | tordnedes |
| vi | tordnedes |
| I | tordnedes |
| de | tordnedes |