Conjugation of tortere
tɔrteːrəto torture (to intentionally inflict unnecessary pain or suffering on helpless victims) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | tortere |
Præsens
| jeg | torterer |
| du | torterer |
| han / hun / den / det | torterer |
| vi | torterer |
| I | torterer |
| de | torterer |
Præteritum
| jeg | torterede |
| du | torterede |
| han / hun / den / det | torterede |
| vi | torterede |
| I | torterede |
| de | torterede |
Perfektum
| — | har torteret |
Imperativ
| — | torter |
Perfektum participium
| — | torteret |
Præsens participium
| — | torterende |
Passiv
Infinitiv
| — | torteres |
Præsens
| jeg | torteres |
| du | torteres |
| han / hun / den / det | torteres |
| vi | torteres |
| I | torteres |
| de | torteres |
Præteritum
| jeg | torteredes |
| du | torteredes |
| han / hun / den / det | torteredes |
| vi | torteredes |
| I | torteredes |
| de | torteredes |