Conjugation of torturere
to torture Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | torturere |
Præsens
| jeg | torturerer |
| du | torturerer |
| han / hun / den / det | torturerer |
| vi | torturerer |
| I | torturerer |
| de | torturerer |
Præteritum
| jeg | torturerede |
| du | torturerede |
| han / hun / den / det | torturerede |
| vi | torturerede |
| I | torturerede |
| de | torturerede |
Perfektum
| — | har tortureret |
Imperativ
| — | torturer |
Perfektum participium
| — | tortureret |
Præsens participium
| — | torturerende |
Passiv
Infinitiv
| — | tortureres |
Præsens
| jeg | tortureres |
| du | tortureres |
| han / hun / den / det | tortureres |
| vi | tortureres |
| I | tortureres |
| de | tortureres |
Præteritum
| jeg | tortureredes |
| du | tortureredes |
| han / hun / den / det | tortureredes |
| vi | tortureredes |
| I | tortureredes |
| de | tortureredes |