Conjugation of tilintetgøre
annihilate, utterly destroy Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | tilintetgøre |
Præsens
| jeg | tilintetgør |
| du | tilintetgør |
| han / hun / den / det | tilintetgør |
| vi | tilintetgør |
| I | tilintetgør |
| de | tilintetgør |
Præteritum
| jeg | tilintetgjorde |
| du | tilintetgjorde |
| han / hun / den / det | tilintetgjorde |
| vi | tilintetgjorde |
| I | tilintetgjorde |
| de | tilintetgjorde |
Perfektum
| — | har tilintetgjort |
Imperativ
| — | tilintetgør |
Perfektum participium
| — | tilintetgjort |
Præsens participium
| — | tilintetgørende |
Passiv
Infinitiv
| — | tilintetgøres |
Præsens
| jeg | tilintetgøres |
| du | tilintetgøres |
| han / hun / den / det | tilintetgøres |
| vi | tilintetgøres |
| I | tilintetgøres |
| de | tilintetgøres |
Præteritum
| jeg | tilintetgjordes |
| du | tilintetgjordes |
| han / hun / den / det | tilintetgjordes |
| vi | tilintetgjordes |
| I | tilintetgjordes |
| de | tilintetgjordes |