Aktiv
Infinitiv
| — | at tilfredsstille |
Præsens
| jeg | tilfredsstiller |
| du | tilfredsstiller |
| han / hun / den / det | tilfredsstiller |
| vi | tilfredsstiller |
| I | tilfredsstiller |
| de | tilfredsstiller |
Præteritum
| jeg | tilfredsstillede |
| du | tilfredsstillede |
| han / hun / den / det | tilfredsstillede |
| vi | tilfredsstillede |
| I | tilfredsstillede |
| de | tilfredsstillede |
Perfektum
| — | har tilfredsstillet |
Imperativ
| — | tilfredsstil |