Conjugation of suggerere
to suggest Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | suggerere |
Præsens
| jeg | suggererer |
| du | suggererer |
| han / hun / den / det | suggererer |
| vi | suggererer |
| I | suggererer |
| de | suggererer |
Præteritum
| jeg | suggererede |
| du | suggererede |
| han / hun / den / det | suggererede |
| vi | suggererede |
| I | suggererede |
| de | suggererede |
Perfektum
| — | har suggereret |
Imperativ
| — | suggerer |
Perfektum participium
| — | suggereret |
Præsens participium
| — | suggererende |
Passiv
Infinitiv
| — | suggereres |
Præsens
| jeg | suggereres |
| du | suggereres |
| han / hun / den / det | suggereres |
| vi | suggereres |
| I | suggereres |
| de | suggereres |
Præteritum
| jeg | suggereredes |
| du | suggereredes |
| han / hun / den / det | suggereredes |
| vi | suggereredes |
| I | suggereredes |
| de | suggereredes |