Conjugation of supplere
complement (to provide what the partner lacks and lack what the partner provides) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | supplere |
Præsens
| jeg | supplerer |
| du | supplerer |
| han / hun / den / det | supplerer |
| vi | supplerer |
| I | supplerer |
| de | supplerer |
Præteritum
| jeg | supplerede |
| du | supplerede |
| han / hun / den / det | supplerede |
| vi | supplerede |
| I | supplerede |
| de | supplerede |
Perfektum
| — | har suppleret |
Imperativ
| — | suppler |
Perfektum participium
| — | suppleret |
Præsens participium
| — | supplerende |
Passiv
Infinitiv
| — | suppleres |
Præsens
| jeg | suppleres |
| du | suppleres |
| han / hun / den / det | suppleres |
| vi | suppleres |
| I | suppleres |
| de | suppleres |
Præteritum
| jeg | suppleredes |
| du | suppleredes |
| han / hun / den / det | suppleredes |
| vi | suppleredes |
| I | suppleredes |
| de | suppleredes |