Conjugation of sulte
to hunger, starve Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at sulte |
Præsens
| jeg | sulter |
| du | sulter |
| han / hun / den / det | sulter |
| vi | sulter |
| I | sulter |
| de | sulter |
Præteritum
| jeg | sultede |
| du | sultede |
| han / hun / den / det | sultede |
| vi | sultede |
| I | sultede |
| de | sultede |
Perfektum
| — | har sultet |
Imperativ
| — | sult |