Conjugation of subtrahere
subtract Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | subtrahere |
Præsens
| jeg | subtraherer |
| du | subtraherer |
| han / hun / den / det | subtraherer |
| vi | subtraherer |
| I | subtraherer |
| de | subtraherer |
Præteritum
| jeg | subtraherede |
| du | subtraherede |
| han / hun / den / det | subtraherede |
| vi | subtraherede |
| I | subtraherede |
| de | subtraherede |
Perfektum
| — | har subtraheret |
Imperativ
| — | subtraher |
Perfektum participium
| — | subtraheret |
Præsens participium
| — | subtraherende |
Passiv
Infinitiv
| — | subtraheres |
Præsens
| jeg | subtraheres |
| du | subtraheres |
| han / hun / den / det | subtraheres |
| vi | subtraheres |
| I | subtraheres |
| de | subtraheres |
Præteritum
| jeg | subtraheredes |
| du | subtraheredes |
| han / hun / den / det | subtraheredes |
| vi | subtraheredes |
| I | subtraheredes |
| de | subtraheredes |