Conjugation of styrke
strengthen, invigorate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | styrke |
Præsens
| jeg | styrker |
| du | styrker |
| han / hun / den / det | styrker |
| vi | styrker |
| I | styrker |
| de | styrker |
Præteritum
| jeg | styrkede |
| du | styrkede |
| han / hun / den / det | styrkede |
| vi | styrkede |
| I | styrkede |
| de | styrkede |
Perfektum
| — | har styrket |
Imperativ
| — | styrk |
Perfektum participium
| — | styrket |
Præsens participium
| — | styrkende |
Passiv
Infinitiv
| — | styrkes |
Præsens
| jeg | styrkes |
| du | styrkes |
| han / hun / den / det | styrkes |
| vi | styrkes |
| I | styrkes |
| de | styrkes |
Præteritum
| jeg | styrkedes |
| du | styrkedes |
| han / hun / den / det | styrkedes |
| vi | styrkedes |
| I | styrkedes |
| de | styrkedes |