Conjugation of straffe
punish Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | at straffe |
Præsens
| jeg | straffer |
| du | straffer |
| han / hun / den / det | straffer |
| vi | straffer |
| I | straffer |
| de | straffer |
Præteritum
| jeg | straffede |
| du | straffede |
| han / hun / den / det | straffede |
| vi | straffede |
| I | straffede |
| de | straffede |
Perfektum
| — | har straffet |
Imperativ
| — | straf |