Conjugation of stimulere
to stimulate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | stimulere |
Præsens
| jeg | stimulerer |
| du | stimulerer |
| han / hun / den / det | stimulerer |
| vi | stimulerer |
| I | stimulerer |
| de | stimulerer |
Præteritum
| jeg | stimulerede |
| du | stimulerede |
| han / hun / den / det | stimulerede |
| vi | stimulerede |
| I | stimulerede |
| de | stimulerede |
Perfektum
| — | har stimuleret |
Imperativ
| — | stimuler |
Perfektum participium
| — | stimuleret |
Præsens participium
| — | stimulerende |
Passiv
Infinitiv
| — | stimuleres |
Præsens
| jeg | stimuleres |
| du | stimuleres |
| han / hun / den / det | stimuleres |
| vi | stimuleres |
| I | stimuleres |
| de | stimuleres |
Præteritum
| jeg | stimuleredes |
| du | stimuleredes |
| han / hun / den / det | stimuleredes |
| vi | stimuleredes |
| I | stimuleredes |
| de | stimuleredes |