Conjugation of stinke
to suck, to be useless (at something) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | stinke |
Præsens
| jeg | stinker |
| du | stinker |
| han / hun / den / det | stinker |
| vi | stinker |
| I | stinker |
| de | stinker |
Præteritum
| jeg | stank |
| du | stank |
| han / hun / den / det | stank |
| vi | stank |
| I | stank |
| de | stank |
Perfektum
| — | har stinket |
Imperativ
| — | stink |
Perfektum participium
| — | stinket |
Præsens participium
| — | stinkende |