Conjugation of stivne
to become motionless, to freeze Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | stivne |
Præsens
| jeg | stivner |
| du | stivner |
| han / hun / den / det | stivner |
| vi | stivner |
| I | stivner |
| de | stivner |
Præteritum
| jeg | stivnede |
| du | stivnede |
| han / hun / den / det | stivnede |
| vi | stivnede |
| I | stivnede |
| de | stivnede |
Perfektum
| — | er stivnet |
Imperativ
| — | stivn |
Perfektum participium
| — | stivnet |
Præsens participium
| — | stivnende |
Passiv
Infinitiv
| — | stivnes |
Præsens
| jeg | stivnes |
| du | stivnes |
| han / hun / den / det | stivnes |
| vi | stivnes |
| I | stivnes |
| de | stivnes |
Præteritum
| jeg | stivnedes |
| du | stivnedes |
| han / hun / den / det | stivnedes |
| vi | stivnedes |
| I | stivnedes |
| de | stivnedes |