Conjugation of skue
to see, behold Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | skue |
Præsens
| jeg | skuer |
| du | skuer |
| han / hun / den / det | skuer |
| vi | skuer |
| I | skuer |
| de | skuer |
Præteritum
| jeg | skuede |
| du | skuede |
| han / hun / den / det | skuede |
| vi | skuede |
| I | skuede |
| de | skuede |
Perfektum
| — | har skuet |
Imperativ
| — | sku |
Perfektum participium
| — | skuet |
Præsens participium
| — | skuende |
Passiv
Infinitiv
| — | skues |
Præsens
| jeg | skues |
| du | skues |
| han / hun / den / det | skues |
| vi | skues |
| I | skues |
| de | skues |
Præteritum
| jeg | skuedes |
| du | skuedes |
| han / hun / den / det | skuedes |
| vi | skuedes |
| I | skuedes |
| de | skuedes |