Conjugation of skulke
[ˈsɡulɡə]to play truant, be absent from school or work without a valid reason Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | skulke |
Præsens
| jeg | skulker |
| du | skulker |
| han / hun / den / det | skulker |
| vi | skulker |
| I | skulker |
| de | skulker |
Præteritum
| jeg | skulkede |
| du | skulkede |
| han / hun / den / det | skulkede |
| vi | skulkede |
| I | skulkede |
| de | skulkede |
Perfektum
| — | har skulket |
Imperativ
| — | skulk |
Perfektum participium
| — | skulket |
Præsens participium
| — | skulkende |
Passiv
Infinitiv
| — | skulkes |
Præsens
| jeg | skulkes |
| du | skulkes |
| han / hun / den / det | skulkes |
| vi | skulkes |
| I | skulkes |
| de | skulkes |
Præteritum
| jeg | skulkedes |
| du | skulkedes |
| han / hun / den / det | skulkedes |
| vi | skulkedes |
| I | skulkedes |
| de | skulkedes |