Aktiv
Infinitiv
| — | at skuffe |
Præsens
| jeg | skuffer |
| du | skuffer |
| han / hun / den / det | skuffer |
| vi | skuffer |
| I | skuffer |
| de | skuffer |
Præteritum
| jeg | skuffede |
| du | skuffede |
| han / hun / den / det | skuffede |
| vi | skuffede |
| I | skuffede |
| de | skuffede |
Perfektum
| — | har skuffet |
Imperativ
| — | skuf |