Conjugation of skorpe
to form a crust Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | skorpe |
Præsens
| jeg | skorper |
| du | skorper |
| han / hun / den / det | skorper |
| vi | skorper |
| I | skorper |
| de | skorper |
Præteritum
| jeg | skorpede |
| du | skorpede |
| han / hun / den / det | skorpede |
| vi | skorpede |
| I | skorpede |
| de | skorpede |
Perfektum
| — | har skorpet |
Imperativ
| — | skorp |
Perfektum participium
| — | skorpet |
Præsens participium
| — | skorpende |
Passiv
Infinitiv
| — | skorpes |
Præsens
| jeg | skorpes |
| du | skorpes |
| han / hun / den / det | skorpes |
| vi | skorpes |
| I | skorpes |
| de | skorpes |
Præteritum
| jeg | skorpedes |
| du | skorpedes |
| han / hun / den / det | skorpedes |
| vi | skorpedes |
| I | skorpedes |
| de | skorpedes |