Aktiv
Infinitiv
| — | skøjte |
Præsens
| jeg | skøjter |
| du | skøjter |
| han / hun / den / det | skøjter |
| vi | skøjter |
| I | skøjter |
| de | skøjter |
Præteritum
| jeg | skøjtede |
| du | skøjtede |
| han / hun / den / det | skøjtede |
| vi | skøjtede |
| I | skøjtede |
| de | skøjtede |
Imperativ
| — | skøjt |
Perfektum participium
| — | skøjtet |
Præsens participium
| — | skøjtende |
Passiv
Infinitiv
| — | skøjtes |
Præsens
| jeg | skøjtes |
| du | skøjtes |
| han / hun / den / det | skøjtes |
| vi | skøjtes |
| I | skøjtes |
| de | skøjtes |
Præteritum
| jeg | skøjtedes |
| du | skøjtedes |
| han / hun / den / det | skøjtedes |
| vi | skøjtedes |
| I | skøjtedes |
| de | skøjtedes |
Practice in context
Fill in the verb in real sentences — correct answers count toward the table above.