Conjugation of skorte
to lack (something); to be in shortage of something Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | skorte |
Præsens
| jeg | skorter |
| du | skorter |
| han / hun / den / det | skorter |
| vi | skorter |
| I | skorter |
| de | skorter |
Præteritum
| jeg | skortede |
| du | skortede |
| han / hun / den / det | skortede |
| vi | skortede |
| I | skortede |
| de | skortede |
Perfektum
| — | har skortet |
Imperativ
| — | skort |
Perfektum participium
| — | skortet |
Præsens participium
| — | skorten |
Passiv
Infinitiv
| — | skortes |
Præsens
| jeg | skortes |
| du | skortes |
| han / hun / den / det | skortes |
| vi | skortes |
| I | skortes |
| de | skortes |
Præteritum
| jeg | skortedes |
| du | skortedes |
| han / hun / den / det | skortedes |
| vi | skortedes |
| I | skortedes |
| de | skortedes |