Conjugation of skille
skeləto separate, divide (to be divided in separate parts) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | skille |
Præsens
| jeg | skiller |
| du | skiller |
| han / hun / den / det | skiller |
| vi | skiller |
| I | skiller |
| de | skiller |
Præteritum
| jeg | skilte |
| du | skilte |
| han / hun / den / det | skilte |
| vi | skilte |
| I | skilte |
| de | skilte |
Imperativ
| — | skil |
Perfektum participium
| — | skilt |
Præsens participium
| — | skillende |
Passiv
Infinitiv
| — | skilles |
Præsens
| jeg | skilles |
| du | skilles |
| han / hun / den / det | skilles |
| vi | skilles |
| I | skilles |
| de | skilles |
Præteritum
| jeg | skiltes |
| du | skiltes |
| han / hun / den / det | skiltes |
| vi | skiltes |
| I | skiltes |
| de | skiltes |