Conjugation of skille af
skelə aːˀto part with, get rid of (with the preposition med) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | skille af |
Præsens
| jeg | skiller af |
| du | skiller af |
| han / hun / den / det | skiller af |
| vi | skiller af |
| I | skiller af |
| de | skiller af |
Præteritum
| jeg | skilte af |
| du | skilte af |
| han / hun / den / det | skilte af |
| vi | skilte af |
| I | skilte af |
| de | skilte af |
Imperativ
| — | skil af |
Perfektum participium
| — | skilt af |
Præsens participium
| — | skillende af |