Conjugation of skille ud
skelə uːˀðto be different from (with the preposition fra) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | skille ud |
Præsens
| jeg | skiller ud |
| du | skiller ud |
| han / hun / den / det | skiller ud |
| vi | skiller ud |
| I | skiller ud |
| de | skiller ud |
Præteritum
| jeg | skilte ud |
| du | skilte ud |
| han / hun / den / det | skilte ud |
| vi | skilte ud |
| I | skilte ud |
| de | skilte ud |
Imperativ
| — | skil ud |
Perfektum participium
| — | skilt ud |
Præsens participium
| — | skillende ud |