Conjugation of rødme
blush, become red (especially of a person becoming red in the face due to emotion or exertion) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | rødme |
Præsens
| jeg | rødmer |
| du | rødmer |
| han / hun / den / det | rødmer |
| vi | rødmer |
| I | rødmer |
| de | rødmer |
Præteritum
| jeg | rødmede |
| du | rødmede |
| han / hun / den / det | rødmede |
| vi | rødmede |
| I | rødmede |
| de | rødmede |
Perfektum
| — | har rødmet |
Imperativ
| — | rødm |
Perfektum participium
| — | rødmet |
Præsens participium
| — | rødmende |
Passiv
Infinitiv
| — | rødmes |
Præsens
| jeg | rødmes |
| du | rødmes |
| han / hun / den / det | rødmes |
| vi | rødmes |
| I | rødmes |
| de | rødmes |
Præteritum
| jeg | rødmedes |
| du | rødmedes |
| han / hun / den / det | rødmedes |
| vi | rødmedes |
| I | rødmedes |
| de | rødmedes |