Aktiv
Infinitiv
| — | ræsonnere |
Præsens
| jeg | ræsonnerer |
| du | ræsonnerer |
| han / hun / den / det | ræsonnerer |
| vi | ræsonnerer |
| I | ræsonnerer |
| de | ræsonnerer |
Præteritum
| jeg | ræsonnerede |
| du | ræsonnerede |
| han / hun / den / det | ræsonnerede |
| vi | ræsonnerede |
| I | ræsonnerede |
| de | ræsonnerede |
Imperativ
| — | ræsonner |
Perfektum participium
| — | ræsonneret |
Præsens participium
| — | ræsonnerende |
Passiv
Infinitiv
| — | ræsonneres |
Præsens
| jeg | ræsonneres |
| du | ræsonneres |
| han / hun / den / det | ræsonneres |
| vi | ræsonneres |
| I | ræsonneres |
| de | ræsonneres |
Præteritum
| jeg | ræsonneredes |
| du | ræsonneredes |
| han / hun / den / det | ræsonneredes |
| vi | ræsonneredes |
| I | ræsonneredes |
| de | ræsonneredes |