Conjugation of realisere
to realize; to make real Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | realisere |
Præsens
| jeg | realiserer |
| du | realiserer |
| han / hun / den / det | realiserer |
| vi | realiserer |
| I | realiserer |
| de | realiserer |
Præteritum
| jeg | realiserede |
| du | realiserede |
| han / hun / den / det | realiserede |
| vi | realiserede |
| I | realiserede |
| de | realiserede |
Perfektum
| — | har realiseret |
Imperativ
| — | realiser |
Perfektum participium
| — | realiseret |
Præsens participium
| — | realiserende |
Passiv
Infinitiv
| — | realiseres |
Præsens
| jeg | realiseres |
| du | realiseres |
| han / hun / den / det | realiseres |
| vi | realiseres |
| I | realiseres |
| de | realiseres |
Præteritum
| jeg | realiseredes |
| du | realiseredes |
| han / hun / den / det | realiseredes |
| vi | realiseredes |
| I | realiseredes |
| de | realiseredes |