Conjugation of recirkulere
to recirculate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | recirkulere |
Præsens
| jeg | recirkulerer |
| du | recirkulerer |
| han / hun / den / det | recirkulerer |
| vi | recirkulerer |
| I | recirkulerer |
| de | recirkulerer |
Præteritum
| jeg | recirkulerede |
| du | recirkulerede |
| han / hun / den / det | recirkulerede |
| vi | recirkulerede |
| I | recirkulerede |
| de | recirkulerede |
Perfektum
| — | har recirkuleret |
Imperativ
| — | recirkuler |
Perfektum participium
| — | recirkuleret |
Præsens participium
| — | recirkulerende |
Passiv
Infinitiv
| — | recirkuleres |
Præsens
| jeg | recirkuleres |
| du | recirkuleres |
| han / hun / den / det | recirkuleres |
| vi | recirkuleres |
| I | recirkuleres |
| de | recirkuleres |
Præteritum
| jeg | recirkuleredes |
| du | recirkuleredes |
| han / hun / den / det | recirkuleredes |
| vi | recirkuleredes |
| I | recirkuleredes |
| de | recirkuleredes |