Conjugation of postulere
to postulate Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | postulere |
Præsens
| jeg | postulerer |
| du | postulerer |
| han / hun / den / det | postulerer |
| vi | postulerer |
| I | postulerer |
| de | postulerer |
Præteritum
| jeg | postulerede |
| du | postulerede |
| han / hun / den / det | postulerede |
| vi | postulerede |
| I | postulerede |
| de | postulerede |
Perfektum
| — | har postuleret |
Imperativ
| — | postuler |
Perfektum participium
| — | postuleret |
Præsens participium
| — | postulerende |
Passiv
Infinitiv
| — | postuleres |
Præsens
| jeg | postuleres |
| du | postuleres |
| han / hun / den / det | postuleres |
| vi | postuleres |
| I | postuleres |
| de | postuleres |