Conjugation of prelle
(used with af) to not make an impression; be ineffective (argument, criticism etc.) Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | prelle |
Præsens
| jeg | preller |
| du | preller |
| han / hun / den / det | preller |
| vi | preller |
| I | preller |
| de | preller |
Præteritum
| jeg | prellede |
| du | prellede |
| han / hun / den / det | prellede |
| vi | prellede |
| I | prellede |
| de | prellede |
Perfektum
| — | er prellet |
Imperativ
| — | prel |
Perfektum participium
| — | prellet |
Præsens participium
| — | prellende |
Passiv
Infinitiv
| — | prelles |
Præsens
| jeg | prelles |
| du | prelles |
| han / hun / den / det | prelles |
| vi | prelles |
| I | prelles |
| de | prelles |
Præteritum
| jeg | prelledes |
| du | prelledes |
| han / hun / den / det | prelledes |
| vi | prelledes |
| I | prelledes |
| de | prelledes |