Conjugation of privilegere
to privilege Ver definición completa →
Aktiv
Infinitiv
| — | privilegere |
Præsens
| jeg | privilegerer |
| du | privilegerer |
| han / hun / den / det | privilegerer |
| vi | privilegerer |
| I | privilegerer |
| de | privilegerer |
Præteritum
| jeg | privilegerede |
| du | privilegerede |
| han / hun / den / det | privilegerede |
| vi | privilegerede |
| I | privilegerede |
| de | privilegerede |
Perfektum
| — | har privilegeret |
Imperativ
| — | privileger |
Perfektum participium
| — | privilegeret |
Præsens participium
| — | privilegerende |
Passiv
Infinitiv
| — | privilegeres |
Præsens
| jeg | privilegeres |
| du | privilegeres |
| han / hun / den / det | privilegeres |
| vi | privilegeres |
| I | privilegeres |
| de | privilegeres |
Præteritum
| jeg | privilegeredes |
| du | privilegeredes |
| han / hun / den / det | privilegeredes |
| vi | privilegeredes |
| I | privilegeredes |
| de | privilegeredes |